Genbrugs Hotelt // 2 pers
Du har 15 minutter til at gennemføre dit køb, når du har trykket "Læg i kurv", herefter frigives boformen til salg igen.
Vælg antal her på siden, du kan ikke justere antal i kurven.
Hvad kan et 2 personers genbrugstelt?
Genbrug er god brug. Ærlig talt. For hvor mange andre ting, ville man bare smide ud efter én gang? Ikke særlig mange. Og derfor kan du nu også gøre din festivalbolig lidt mere blid mod vores alle sammens jord.
I år tester vi nemlig for første gang genbrug af de hotelte, der ikke lige kom med hjem efter en enkelt festival.
De er vasket, tjekket for vandtæthed og er bare klar til at være dit campinghjem i en hel uge – og så står de på Naturligheden (og til en skarp pris)
Fest tæt på – sov blødt – spar mønt. Win-win-win!
Fakta om dit telt:
Et Hotelt til 2 personer, er i format af ét stort rum, så bliver hverken du eller dine sager væk. Hvis det giver lidt vand under Smukfest, så frygt ej! Dit Hotelt er sikret et vandsøjletryk på 2000 mm., som med andre ord betyder, at det altså bare kan regne løs, uden du skal frygte for våde sokker. Vil du låse din dejlige bolig af, kan du henvende dig ved de skønne campingvagter, som du finder i gule veste i dit område. Ved dem kan du få udleveret en hængelås til dit telt.
... Og når vi skriver ’dit telt’, så mener vi det. Teltet er dit, så når festlighederne løjer af, synes vi, at du skal slå dit fine telt sammen, og tage dét og de gode minder med hjem.
Psst.. selvom vi slår teltet op for dig, så skal du selvfølgelig stadig huske soveposen, hovedpuden, det bløde liggeunderlag, badevingerne og hvad du ellers triller på festival med!
Mål: Din bolig måler 210 x 210 cm i grundplan, og har en makshøjde på 130 cm.
Hvornår må man flytte ind?
Hoteltet på Naturligheden er jeres fra søndag d. 3. august kl. 14.00, og kommer I senere, er det også bare helt fjong