Luksus Tipi // 4 pers.
Naturligheden
Du har 15 minutter til at gennemføre dit køb, når du har trykket "Læg i kurv", herefter frigives boformen til salg igen.
Vælg antal her på siden, du kan ikke justere antal i kurven.
INFO OM VENTELISTE
Hvis tipierne bliver udsolgt, kan du skrive dig på venteliste kort efter. Ventelisten kan blive meget lang, og så lukker vi midlertidigt for opskrivning. Du kan skrive dig på én gang pr. e-mailadresse, og du kan ønske én luksus tipi. Har I behov for flere, må I skrive jer op med flere e-mailadresser.
Glamping for 4, i ægte Nordisk®/Smukfest-stil
Forestil dig dette: Du vågner op til solens første stråler, fuglene kvidrer i takt med gårsdagens musik på bøgescenerne, omfavnet af et smukt bomuldstelt - din personlige oase midt i Smukfests magiske rammer.
Smukfest og Nordisk® har slået pjalterne sammen for at skabe en unik oplevelse, hvor glamping møder antidagligdag og naturens elementer.
Her handler det om mere end blot musik og fest – det handler i lige så høj grad om, at mærke roen og starte dagen fuldt opladet. De smukke bomuldstelte fra Nordisk® er som skabt til Smukfest. Indrettet med bløde senge, hyggelige detaljer, strøm til din mobil og plads til både festlige forberedelser og afslappende pauser, bliver det din perfekte base - midt i festen.
Du kan forvente:
🌿 Luksus midt i naturen – Glamping i ægte Smukfest/Nordisk-stil med opredning for 4.
🌿 Høj service – Vi sørger for morgenmad, kaffe og andre lækre forfriskninger hele ugen. Alt sammen inkluderet!
🌿 En magisk atmosfære – Oplev festivalen på en helt ny måde.
Her er du ét med naturen – uden at gå på kompromis med komforten. Vågn op til fuglesang og gør dig klar til en dag fyldt med musik, nye bekendtskaber og uforglemmelige øjeblikke. For Nordisk® Hygge Camp er ikke bare overnatning – det er en følelse. Det er at tage sig tid til at nyde, slappe af og mærke energien fra omgivelserne, inden du kaster dig videre ind i bøgeskovens stemningsfyldte kroge.
Er du klar til at give din festivaloplevelse et ekstra pift af luksus og natur? Det tror vi du er!
Hvornår må kan man flytte ind?
Luksustipien er jeres fra tirsdag d. 5. august kl. 14.00, og kommer I senere, er det også bare helt fjong, tipien står og venter på jer.
Du kan læse mere om Naturligheden HER